Nyhedsmail september 2006

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nu er æblehøsten startet og det fejrer vi ved at deltage i en række æble- og høstarrangementer.

Smagsbedømmelse af cider i Smag & Behag

Vores cider har været med i en cidersmagning afholdt af tidsskriftet Smag & Behag. Resultatet bliver bragt i oktober udgaven, men vi kan allerede nu afsløre, at Pomona halvtør cider, Ørbækgaard cider og Gl. Holtegaard cider klarede sig fint. Den halvtørre cider vi fremstiller til Gl. Holtegaard fik endda en rigtig flot bedømmelse - kun overgået af en af Englands bedste cidere. Gl. Holtegaard cider kan nu købes i ISO-supermarkederne i Storkøbenhavn. Hold øje med vores hjemmeside www.pomona.dk.

Æblets Dag på Gavnø Slot 17. september

Æblet, Danmarks nationalfrugt, fejres med Æblets Dag på Gavnø Slot søndag den 17. september. Kom og mød os i slotsparken og vær med til den store æblefest. Læs mere på www.pomona.dk.

Åbent Hus på Pometet i Tåstrup 23.-24. september

Landbohøjskolens æblemuseum Pometet i Tåstrup fejrer i år deres 50 års jubilæum og holder åbent hus hele 2 dage. Find link til Pometets hjemmeside i vores kalender.

Æble- og Syltedag på Gl. Estrup 1. oktober

Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup holder Æble- og Syltedag søndag den 1. oktober, hvor vi udskænker smagsprøver på vores cider. Find link til Gl. Estrups hjemmeside i vores kalender.

Æblets Dag på Gl. Holtegaard 7. oktober

I Thurahs barokhave ved Gl. Holtegaard afholdes for 3. år Æblets Dag, hvor du kan smage æblerne, der indgår i den bedste danske cider. Find link til Gl. Holtegaards hjemmeside i vores kalender.

Med venlig hilsen
Kim Johansen
Pomona cider
Dådyrvænget 402
2980 Kokkedal
Tlf.: 49 14 30 36
Fax: 49 14 30 81
E-mail: cider@pomona.dk

Web: www.pomona.dk

Du modtager denne nyhedsmail, fordi du tidligere har vist interesse for Pomona cider. Hvis du fremover ikke ønsker at modtage vores nyhedsmail, vil jeg bede dig returnere denne mail og skrive afmeld i emnelinien.

 
Pomona cider, Dådyrvænget 402, 2980 Kokkedal, Copyright 2003